Første optagelser til westeren "Definitely Dead"
Første optagedag på Definitely Dead. Det er tit rart at starte fra starten, det havde vi mulighed for her, da det første vi optog, også bliver det første man kommer til at se i filmen.
Vi starter med at placere filmen. Vi vil gerne vise at det er en western. Det gør vi ved at starte med at vise den lille usle by "Deads End" som handlingen skal forgå i. Vi har ingen by, men det kommer vi tilbage til. Filmen som er en kortfilm på en 14-16minutter, laver vi af flere forskellige grunde. Endelig vil vi hellere lave spillefilm, da der er meget mere potentionelle i en spillefilm. Men da der går enorme ressourcer i at lave en spillefilm og lang tid. Så har vi brug for at lave noget ind imellem, for at holde kundskaberne ved lige og lære/prøve nye ting.
Med Definitely Dead vil vi prøve følgende:
- Optage på RED kamera.
- Arbejde med en B-fotograf.
- Lave en film på engelsk (med danske skuespillere)
- Løfte vores kostymer (opprioritere)
- Optage i et studie.
- Arbejde med en produktionsleder
- Opprioritere instruktion.
- Arbejde med en dedikeret Sound designer
- Laver en film væk fra nutiden og løfte kvaliteten.
På denne første optagedag, tog vi fat i at optage på RED kameraet. Vores fotograf "Nicolas Russel Bennetzen" som det så, også er første gang vi arbejder sammen med. Har for et par år tilbage arbejdet med RED, men havde brug for at få det genopfrisket. Derfor var vi meget glade for at have "Ólafur Jónsson" på som B-fotograf. Han havde lavet rigtig meget med RED, og var kanon til at lære fra sig.
Western By. De gror ikke på træerne her i Danmark. Vi har ikke kunne finde noget som var brugbart. Vi har sågar været en tur i Legoland for at se deres lille western by. Derfor måtte vi indse at den by bliver rent 3D. Men også vores location for vores 3D western by, har drillet. Vi var på udkig efter sand, uden at det skulle være en klint eller en strand. Det er ikke så let at finde en ½ kvadratkilometer sand, inde i landet. Vi har besøgt flere grusgrave, men ikke fundet noget godt. Militær skyde områder er besøge og kunne godt bruges, men der var så andre åbenlyse problemer.
Vi ende op med, at finde en nedlagt grusgrav, som er blevet dækket til men som endnu ikke er vokset til. Lige øst for Randers 56°26'10.33"N 10° 7'13.42"Ø Nedlagt_Grusgrav
På google luftbilleder er der stadig en grusgrav, de er nogle år gamle. Der er en sand/sten slette med lidt sparsomt bevoksning nu.



